Foredrag og workshops

Lever du dit liv lige præcis, som du gerne vil leve det?

  • Ellers er det måske nu, der skal skabes nogle forandringer?
  • Måske er tempoet for højt, måske henter du ikke længere energi i dit arbejde eller måske går du rundt med en nagende følelse af ikke rigtig at slå til. Du er sandsynligvis ikke den eneste på dit arbejde eller i din omgangskreds, der har det sådan, så hvorfor ikke gøre noget ved det i fællesskab?
  • Jeg tilbyder workshops og foredrag, hvor du får både viden og redskaber, der kan støtte dig i det videre arbejde mod at få skabt de nødvendige forandringer, så du kan komme til at leve det liv, du gerne vil leve.
  • Læs mere nedenfor og kontakt mig for booking og yderligere information.

Workshop om Imposter syndrom
– også kendt som svindlersyndromet

Du er ikke en svindler, du er ikke alene, og vigtigst af alt behøver det ikke at være sådan

  • Arbejder du alt for meget?
  • Fokuserer du mere på dine fejl end dine succeser?
  • Tøver du med at sige fra til møder?
  • Fik du kun dit job, fordi de kunne lide dig og ikke på grund af dine færdigheder?
  • Tror du, at det var held eller blot at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, der førte til dine ansættelser/succeser?
  • Er du bange for, at succesen ikke kan gentages, og “næste gang går det galt”?
  • Er det dit indtryk, at alle omkring dig er meget klogere end dig?

På trods af at du uddannelsesmæssigt er godt klædt på og måske ligefrem får anerkendelse fra de mennesker, du omgiver dig med, kan du opleve, at du føler, du ikke fortjener dine succeser og frygter den dag, nogen vil afsløre, at du ikke er så klog, som de troede, du var.

 

Hvem påvirker det?

Imposter syndrom er et almindeligt fænomen hos dygtige, succesrige mennesker på tværs af køn, alder, uddannelsesniveau og kulturer. Det er almindeligt i alle arbejdsmiljøer, og i akademiske omgivelser påvirker det alle niveauer fra bachelorstuderende til professorer.

 

I denne workshop kommer vi ind på:

  • hvad impostersyndrom er.
  • de forskellige grader af impostersyndrom og forskellige mønstre.
  • hvordan du ændrer dine gamle overbevisninger om dig selv.
  • hvad du skal arbejde med for at justere dine standarder og booste din selvtillid.
  • hvorfor det kræver en aktiv beslutning at give slip på impostersyndromet for at kunne komme videre.

Formålet med workshoppen er at hjælpe dig med at indse at:

  • tvivl på egne evner er et meget udbredt fænomen.
  • du højst sandsynligt er omgivet af mennesker, der har det præcis som dig.
  • det ikke behøver være sådan.
  • det er tid til at gøre dig fri af tvivlen og finde ind til den indre ”power” du er født med.

Workshop med Styrkeafklaring

Det gør en forskel at være bevidst om sine karakterstyrker
– ud over, at det gør dig bedre til at overskue og løse problemer, øger det din trivsel.
Hvad er karakterstyrker?

Karakterstyrker er en familie af positive træk, der påvirker, hvordan du føler, tænker og opfører dig. De adskiller sig fra dine andre personlige styrker som talenter, interesser og ressourcer ved at afspejle, hvem du virkelig er inderst inde.

Vi har alle 24 forskellige karakterstyrker, hvor nogle er mere udtalte end andre, hvilket betyder, at vi hver især har en unik karakterstyrkeprofil. De fem til seks karakterstyrker, der ligger i toppen, udgør vores signaturstyrker, og når vi bruger disse, føler vi os autentiske og engagerede.

Fra i begyndelsen af 00’erne har 55 forskere brugt adskillige år på at studere karakter med en videnskabelig tilgang. Resultatet var en klassificering af positive træk hos mennesker på tværs af mange lande og kulturer, og det har dannet basis for publicering af hundredvis af peer-reviewede artikler.

Hvorfor er det vigtigt at kende sine karakterstyrker?

At kende sine karakterstyrker er en vigtig kilde til at forstå, hvad der gør vores arbejdsliv meningsfyldt.

Forskning viser at det at være bevidst om sine karakterstyrker og have dem i spil, øger din trivsel ved at:

  • Booste selvtilliden.
  • Styrke vores relationer til andre mennesker.
  • Gøre os gladere.
  • Skabe en større grad af mening.
  • Forbedre vores præstationsevne.
  • Gøre det nemmere for os at nå vores mål.
  • Give en robusthed, der gør os bedre til at håndtere og løse problemer.
  • Reducere stress.

I denne workshop:

  • Bliver du introduceret til de 24 karakterstyrker og de seks dyder, som hver af de 24 karakterstyrker falder ind under.
  • I mindre grupper vil vi diskutere, hvilke af dine signaturstyrker, der allerede er i spil i dit arbejdsliv, hvilke du gerne vil have mere i spil, og hvad der skal til for at få det til at ske.
  • Vi trives bedst, når signaturstyrkerne hverken over- eller underforbruges, og vi kommer derfor også til at fokusere på, hvordan andre karakterstyrker kan bruges som støttestyrker til at få dine signaturstyrker mere i balance.
  • Endelig vil vi snakke om, hvordan kendskabet til dine signaturstyrker og det at være opmærksom på, hvordan de er i spil, kan hjælpe dig til bedre at forstå dine reaktionsmønstre.

*Før workshoppen opfordres du til at tage en gratis “Values In Action (VIA)“ test, der kan identificere din karaterstyrkeprofil. Du får et link til testen, når du har tilmeldt dig workshoppen.

 

Writing retreat - Boost your research

Writing and wellbeing

Foredrag

Gå glad på arbejde, og gå hjem med overskud

v. Sonja Bennedsgaard og Bodil Øster

Bodil Øster, Stresscoach

https://boostu.dk/

Sonja Bennedsgaard, Stresscoach

https://bennedsgaardcoaching.dk/

Målgruppen er alle, der gerne vil have viden om, hvordan man bedst passer på sig selv i en travl hverdag.

Book et inspirerende foredrag, og bliv klogere på:

  • Hvad der skal til for, at du trives på dit arbejde.
  • Hvad du selv kan gøre for at skabe de forhold, der gør, at du går glad på arbejde.
  • Hvad stress er, og hvordan stress opstår.
  • Hvordan du med en proaktiv tilgang selv kan tage ansvar for og være med til at bestemme tempoet.

Efter foredraget kan du:

  • Genkende symptomer på stress, så du kan stoppe op i tide.
  • Spotte hvad der suger energi på din arbejdsplads og finde løsninger, der kan øge trivslen.
  • Forebygge arbejdsrelateret stress og finde løsninger på det, der presser dig.
  • Se om dine kolleger er ved at bevæge sig i en retning, hvor trivslen er udfordret.

Dette foredrag kan bookes direkte hos mig eller hos Sonja Bennedsgaard (https://bennedsgaardcoaching.dk/).